Myrer & skadedyr

Asiatisk gedehams: kendetegn og indberetning

Asiatisk gedehams er en invasiv art, der blev fundet i Danmark for første gang i juni 2025 — ét enkelt eksemplar på det nordøstlige Fyn. Den ser næsten ud som vores egen stor gedehams, men er mørkere: sort hoved og forkrop, og gule benspidser. Ser du en, skal den indberettes med foto, ikke bekæmpes af dig selv.

Kendetegnene, der afgør det

Asiatisk gedehams med sort hoved og forkrop, orange bagkropsstribe og gule benspidser, sammenlignet med stor gedehams med rødt hoved og rødlige ben
Kig på hovedet og på benene. Størrelsen afgør ingenting.

De to arter er næsten lige store, så størrelsen kan ikke bruges. Danmarks Biavlerforening og Miljøstyrelsen peger på farverne:

  Asiatisk gedehams Stor gedehams
Længde 1,5–3 cm 1,8–3,5 cm
Hoved Sort, orange set forfra Rødt
Forkrop Sort med korte mørke hår Rødbrun behåring
Bagkrop Næsten sort med bred orange stribe Gul med brune ledadskillelser
Ben Gule på de yderste led Rødlige
Status i DK Invasiv, uønsket Almindelig, ikke invasiv

Det korte svar: en mørk gedehams med gule benspidser skal fotograferes. En gedehams med rødt hoved er vores egen — læs gedehams, hvis det er den, du har set.

Sådan indberetter du et fund

  1. Tag et foto eller en video — helst hvor benene er synlige. Uden dokumentation kan fundet ikke bekræftes
  2. Noter sted og dato, gerne med en adresse eller et koordinat
  3. Indrapportér på arter.dk, som er den officielle danske portal for artsfund
  4. Eller send til Danmarks Biavlerforening på dansk@biavl.dk, som sammen med Miljøstyrelsen står for overvågningen
  5. Lad boet være, hvis du mener at have fundet et. Det er en opgave for myndighederne, ikke for en haveejer med en spray

Overvågningen er selve pointen: målet i Danmark er at forhindre, at arten etablerer sig, og det kræver, at fund opdages tidligt. Et bekræftet fund udløser overvågning i området.

Hvorfor arten er uønsket

Den er først og fremmest et problem for honningbier. Den stiller sig stille i luften foran bistadet og fanger bierne, når de flyver ud, og en del af skaden er, at bierne holder op med at flyve ud, så længe den holder til foran stadet. Det svækker bifamilien, også uden at hver enkelt bi bliver taget.

Dertil kommer den generelle bekymring for hjemmehørende insekter. Gedehamse lever ud over pollen og nektar af andre insekter — bier, sommerfugle, fluer og edderkopper — og en ny stor rovinsektart i landskabet flytter balancen. Det er også derfor bladlus-rovdyr og andre nyttedyr er en del af regnestykket.

Er den farligere at blive stukket af?

Den er ikke mere aggressiv end de gedehamse, vi allerede har i Danmark. Som ved alle hvepsestik er den reelle risiko allergi: et stik kan udløse en alvorlig allergisk reaktion hos den, der er allergisk, og det gælder både for vores egen gedehams og for den asiatiske. Får du udslæt over hele kroppen, hævelse i ansigt eller hals eller åndenød efter et stik, skal der ringes 1-1-2.

Navnet forvirrer i øvrigt: “asiatisk kæmpe gedehams” bruges også om en helt anden og større art fra Asien, som ikke er fundet i Europa. Det, der er relevant i Danmark, er Vespa velutina — den gulbenede.

Hvor den kommer fra, og hvor langt den er nået

Arten dukkede første gang op i Europa i 2005 nær Bordeaux i Frankrig, sandsynligvis med et bo, der kom med skib fra Kina. I dag findes den i hele Frankrig, i store dele af Spanien og Portugal, dele af Norditalien og i Belgien, der er fundet enkelte eksemplarer i Storbritannien, og i Tyskland er den fundet så langt nordpå som Hamborg i 2019.

Spredningen følger de store færdselsårer, fordi gedehamsen etablerer bo i vogne og materiel, der flyttes rundt. Det er forklaringen på, at den kan dukke op langt fra sit nuværende område — og på at det danske fund i 2025 ikke behøver at betyde, at der er en bestand i nærheden.

Boet — og hvorfor det er svært at finde

Dronningen etablerer om foråret et lille primærbo, som kan minde om et almindeligt gedehamsbo. Når de første arbejdere er klækket, flytter familien til et nyt sted og bygger det endelige bo, som de foretrækker at placere højt i træer eller på bygninger. Det er netop derfor, det er vanskeligt at bekæmpe dem: boet sidder ofte 10–20 meter over jorden og ses først, når løvet falder.

Falder løvet, og du opdager et stort papiragtigt bo højt i et træ, er det værd at fotografere og indberette — også hvis det er tomt. Til sammenligning bygger vores egen art typisk i hulrum, se hvepsebo under taget og hvepsebo i jorden.

Kanel i store mængder

Vi sælger kanel i sække frem for krydderiglas. Langt det meste går til 25 kg-klassikeren til 25-års fødselsdagen, hvor hele mængden skal bruges på én dag. Skal du bruge kanel til noget andet, kan du vælge vægt direkte på produktsiden eller se hele udvalget i butikken.

Vores kanel er ikke fødevaregodkendt — læs hvorfor her.

Ofte stillede spørgsmål

Er asiatisk gedehams etableret i Danmark?

Nej. Der blev fanget ét eksemplar på det nordøstlige Fyn i juni 2025, og der blev sat overvågning i gang i området. Der er ikke fundet bo eller bestand.

Hvad er det sikreste kendetegn?

De gule benspidser sammen med sort hoved og forkrop. Flere almindelige danske hvepsearter har også gule ben, men de kendes tydeligt på størrelsen — de er langt mindre.

Hvor indberetter jeg et fund?

På arter.dk, eller ved at sende foto til Danmarks Biavlerforening på dansk@biavl.dk. Vedhæft altid billede eller video — et fund uden dokumentation kan ikke bekræftes.

Må jeg selv fjerne boet, hvis jeg finder et?

Nej, det bør du ikke. Indberet det i stedet. Boet sidder typisk højt, familien er stor, og et mislykket forsøg spreder problemet frem for at løse det.

Er det den, der kaldes “murderhornet”?

Nej. Det navn bruges i medierne om Vespa mandarinia, en større asiatisk art, som ikke er fundet i Europa. Den, der er relevant her, er den gulbenede Vespa velutina.

Senest opdateret 08-09-2026.

Del artiklen

Facebook X LinkedIn WhatsApp E-mail