Finder du biller i melet, afgør arten hvad du står med — og fire arter dækker næsten alle danske køkkenskabe. Den vigtigste besked først: mængden de spiser er som regel til at overse. Det er deres blotte tilstedeværelse, der gør varen uspiselig, og derfor er opgaven at finde kilden og køle eller kassere, ikke at sprøjte.
De fire du sandsynligvis har
| Bille | Størrelse | Kendetegn | Hvor den sidder |
|---|---|---|---|
| Brødbille | 2-4 mm | Rødbrun med korte gullige hår | Knækbrød, kiks, tvebakker, pasta, hundekiks |
| Savtakket kornbille | ca. 3 mm | Mørkebrun og fladtrykt | Mel, brød, gryn, tørret frugt, mandler, chokolade |
| Kornsnudebille | 2,5-5 mm | Lang tynd “snude”; sort når den er gammel | Inde i hele korn — hvede, byg, havre |
| Melbille | ca. 1,5 cm | Stor, mørk og flad; larven er “melormen” | Korn og mel — men også spurvereder |
Størrelsen alene skiller dem: er dyret over en centimeter, er det melbillen, og de tre andre ligger under en halv. Er der en synlig snude, er det kornsnudebillen.
Brødbillen laver huller, der ligner borebillens
Brødbillen (Stegobium paniceum) hører faktisk til borebillerne, men den kan ikke leve i træ — den har slået sig på stivelsesholdige produkter. De cirkelrunde huller, der kommer, når den gnaver sig ud af det, den har levet i som larve, ligner hullerne i træ angrebet af borebiller. Ser du runde småhuller i en pakke knækbrød, er det derfor ikke træskadedyr, der har været på afveje.
En hun kan i sit op til to måneder lange liv lægge omkring 100 æg, enten direkte i varen eller i revner i nærheden. Æggene klækker på 1-2 uger, og de nyklækkede larver er kun en halv millimeter og meget aktive: de trænger let ind i pakninger, som ikke slutter absolut tæt. Det er hele forklaringen på, hvordan de kommer ind i en uåbnet pose.
De voksne biller tager ikke føde til sig, og fordi de er gode flyvere og søger mod lyset, findes de ofte i vindueskarme langt fra det skab, hvor æggene blev lagt. Billen i karmen fortæller altså ikke, hvor kilden er.
Historisk detalje, der siger noget om dyret: det var blandt andet brødbiller, der huserede i brødbeholdningerne til søs. Når man bankede brødet mod bordet, var det for at få billerne til at drysse ud.
Kornsnudebillen: for hver bille du ser, er der 20-40 larver
Kornsnudebillen (Sitophilus granarius) er først og fremmest et lagerskadedyr, men den optræder af og til i beboelser, typisk i hundekiks eller hele korn. Den lever ikke i det fri i Danmark.
Det, der gør den svær at overskue, er larvernes skjulested. Hunnen gnaver en lille hule i en kornkerne, lægger ét æg i den og dækker den til. Hele larvens udvikling foregår inde i kernen, og larverne ses derfor sjældent. For hver bille du ser, er der måske 20-40 larver i fuld gang med at udhule hver sin kerne.
Udviklingstiden styres af temperaturen: ved 12 °C tager den mellem et halvt og et helt år, ved 25 °C kun en månedstid. Her i landet er der normalt to generationer om året, men i varmt korn kan der være fem-seks.
Melbillen kommer ofte fra en fuglerede
Melbillen (Tenebrio molitor), også kaldet melskrubbe, er den store af dem — omkring 1,5 cm — og larven er “melormen”, som holdes i kulturer som foder til akvariefisk og terrariedyr.
Men den findes ikke kun, hvor der er mel. Larverne kan tit findes i massevis i spurvereder, hvor de lever af spildt foder og andet affald og har et godt gemmested i redematerialet. Billerne klækker om sommeren, især i juli, flyver en del omkring i den varmeste tid og kan forvilde sig ind gennem åbentstående vinduer. Både biller og larver kan krybe langt: de kommer tit fra fuglereder ind i skunkrum eller andre hulrum og videre til beboelsen via paneler eller rør-gennemføringer.
Det gør melbillen til endnu en grund til at gennemgå tagfoden, hvis der har boet fugle — samme rede kan give tæppebiller, fuglemider og melbiller på én gang.
Ses kun enkelte biller, har det ingen betydning, for de gør normalt ikke skade i beboelsesrum. Undtagelsesvis kan de beskadige tekstiler — navnlig tøj, der er lagt til vask, fordi de æder de snavsede partier for den næring, der er i pletterne.
Sådan gør du
- Efterse hylder og skabe omhyggeligt. Den mest rationelle bekæmpelse i en husholdning er at finde og kassere eller behandle alle angrebne varer — ikke at sprøjte skabet.
- Frys det, du vil beholde. En uges ophold ved -6 °C virker dræbende på alle stadier; det samme gør blot ét døgn ved -18 °C.
- Støvsug grundigt bagefter — hylder, hjørner, revner. Æg og larver sidder i sprækkerne, ikke kun i posen.
- Opbevar i tætsluttende beholdere og så køligt som muligt. Den savtakkede kornbille formerer sig ikke under 18 °C, og de nyklækkede brødbillelarver kommer kun ind, hvor pakningen ikke slutter tæt.
Regn med, at der kan komme enkelte biller frem i en periode selv efter en grundig indsats. Er der sommerfuglemøl frem for biller i skabet — altså små møl, der flyver op når du åbner — så se møl i køkkenet i stedet.
Kanel i store mængder
Vi sælger kanel i sække frem for krydderiglas. Langt det meste går til 25 kg-klassikeren til 25-års fødselsdagen, hvor hele mængden skal bruges på én dag. Skal du bruge kanel til noget andet, kan du vælge vægt direkte på produktsiden eller se hele udvalget i butikken.
Vores kanel er ikke fødevaregodkendt — læs hvorfor her.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man spise mel med biller i?
Mængden, de spiser, er ofte til at overse, og det er deres blotte tilstedeværelse, der gør varen uønsket. Vi anbefaler at kassere angrebne varer — og hvis du vil beholde noget, at frostbehandle det først.
Hvordan kommer biller ind i en uåbnet pose?
De nyklækkede brødbillelarver er kun en halv millimeter og meget aktive, og de trænger let ind i pakninger, som ikke slutter absolut tæt. Æggene kan også være lagt i revner tæt ved varen.
Virker frost mod biller i melet?
Ja. En uge ved -6 °C dræber alle stadier, og ét døgn ved -18 °C gør det samme. Det er den mest praktiske behandling af varer, du vil beholde.
Hvorfor sidder billerne i vindueskarmen?
Fordi de voksne brødbiller er gode flyvere og søger mod lyset. Billen i karmen kan derfor være kommet langt fra det skab, hvor æggene blev lagt — den peger ikke på kilden.
Hvor kommer melbiller fra?
Ofte fra en fuglerede. Melbillelarver findes tit i massevis i spurvereder, og både biller og larver kan krybe fra reden ind i skunkrum og videre til beboelsen via paneler og rørgennemføringer.
Eksterne kilder
- Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet: Brødbille
- Skadedyrlaboratoriet: Savtakket kornbille — frostbehandling og de 18 °C.
- Skadedyrlaboratoriet: Kornsnudebille
- Skadedyrlaboratoriet: Melbille — spurvereder som kilde.