Myrer & skadedyr

Bolværksbille i kælderen kan betyde svigtende pilotering

Bolværksbillen — eller værftsbillen — er den ene af de danske træskadedyr, der kræver træ, som aldrig tørrer ud. Optræder den i bygningstømmer, tyder det på, at træet er alt for vådt. Og optræder den i en kælder i et hus på træpæle, kan det betyde, at piloteringen er ved at blive ødelagt. Det er den mest alvorlige besked, nogen af disse biller kan give.

Hvad den er, og hvor den findes

Bolværksbillen (Nacerda melanura) hører til familien Oedemeridae. Den er almindelig langs de danske kyster, især i havnebyerne, og er udbredt på lignende lokaliteter over hele den tempererede zone, spredt gennem skibsfarten. Man mener, den oprindeligt stammer fra området omkring de store søer i USA.

Den voksne bille er 1-1,5 cm lang og kan på grund af de lange følehorn minde lidt om en træbuk. Larven er hvid-gullig og bliver et par centimeter lang, med tre par relativt veludviklede brystfødder og — noget usædvanligt for billelarver — et par gangvorter på 3. og 4. bagkropsled.

Gangene ser anderledes ud

Larverne lever ikke som de fleste træborende larver i veldefinerede tunneler, men snarere i brede kamre, der følger årerne i træet. Gangene er fyldt med boremel, der fremtræder som et hærdet, leragtigt materiale afvekslende med propper af trævlede gnavspåner.

Det er et brugbart kendetegn: hvor borebillens og husbukkens gange er rør, er bolværksbillens brede kamre med hærdet, leragtigt indhold.

Kravene til træet er strenge

De voksne biller træffes fra maj til oktober og er ofte fremme om dagen. Æglægning sker udelukkende i dødt træ og oftest i nåletræ, især fyr, men løvtræ som eg kan også angribes. Udviklingen varer 1-3 år.

Og så kommer det afgørende. Larven stiller strenge krav:

  • Træet må aldrig tørre ud.
  • Det er tilsyneladende en forudsætning for larvens trivsel, at træet er angrebet af en rådsvamp.
  • Men træet må ikke være så råddent, at det ligefrem falder fra hinanden.

Det er præcis den modsatte betingelse af rådborebillen, som først flytter ind, når rådangrebet er gået i stå og træet er tørret. De to biller deler altså et rådangreb mellem sig — bolværksbillen tager den våde fase, rådborebillen den tørre.

Bolværksbillens krav til traeet: det maa aldrig toerre ud, det skal vaere angrebet af en raadsvamp, men det maa ikke vaere saa raaddent at det falder fra hinanden. Den findes i bolvaerk der oversproejtes af havet, i piloteringstoemmer, drivtoemmer, skibstoemmer og bygningstoemmer i kaeldre — men ikke i trae der regelmaessigt er havdaekket
Den tager den vaade fase — raadborebillen den toerre.

Hvor den gør skade

Bolværksbillen findes i bolværk og andet bygningstømmer, der periodevis oversprøjtes af havet, og kan her gøre stor skade. Larven trives også i andre former for konstant fugtigt tømmer — for eksempel piloteringstømmer, drivtømmer, skibstømmer og bygningstømmer i kældre.

Der kan udvikles flere generationer selv i træ, der er dybt begravet i jorden. Men der er en grænse: bolværksbillerne kan ikke leve i træ, der regelmæssigt er havdækket — så er der ikke luft nok.

Hvad et fund betyder — og hvad du skal gøre

I bygningstømmer i et hus: optræder bolværksbillen der, tyder det på, at træet er alt for vådt. Den kan bekæmpes med et af de flydende træbeskyttelsesmidler, der har virkning over for insekter, råd og svamp — men i de fleste tilfælde vil tømmeret være så medtaget, at det skal udskiftes. Ved udskiftning bør der benyttes trykimprægneret træ, og fugtigheden skal nedsættes ved dræning, forbedret ventilation eller udbedring af utætheder.

I en kælder i et hus på pilotering: her er beskeden alvorlig. Optræder bolværksbillerne i kældre i huse, der står på nedrammede træpæle, kan det betyde, at pælene er ved at blive ødelagt — for eksempel fordi grundvandstanden er faldet. Ofte vil pælene også være angrebet af svamp.

Angreb i piloteringen kan være meget vanskelige eller umulige at bekæmpe, og det vil som regel være nødvendigt at udskifte træpælene. Et sådant tilfælde bør undersøges nærmere. Det er ikke en gør-det-selv-opgave, og det er ikke noget, der kan vente.

Ved molebyggeri og lignende: forebyg med trykimprægneret træ, som skal være godkendt til brug i havvand.

Er hullerne derimod runde og små, og er træet tørt, er det en anden og mindre alvorlig historie — se borebiller og parketbille.

Kanel i store mængder

Vi sælger kanel i sække frem for krydderiglas. Langt det meste går til 25 kg-klassikeren til 25-års fødselsdagen, hvor hele mængden skal bruges på én dag. Skal du bruge kanel til noget andet, kan du vælge vægt direkte på produktsiden eller se hele udvalget i butikken.

Vores kanel er ikke fødevaregodkendt — læs hvorfor her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder bolværksbiller i min kælder?

At træet er alt for vådt. Står huset på nedrammede træpæle, kan det betyde, at piloteringen er ved at blive ødelagt — for eksempel fordi grundvandstanden er faldet. Sådan et tilfælde bør undersøges nærmere af en fagperson.

Hvilket træ angriber bolværksbillen?

Udelukkende dødt træ, oftest nåletræ og især fyr, men også løvtræ som eg. Træet må aldrig tørre ud og skal være angrebet af en rådsvamp — men ikke være så råddent, at det falder fra hinanden.

Hvor findes bolværksbillen i Danmark?

Den er almindelig langs de danske kyster, især i havnebyerne. Den findes i bolværk og bygningstømmer, der periodevis oversprøjtes af havet, samt i piloteringstømmer, drivtømmer, skibstømmer og tømmer i kældre.

Hvordan kender jeg bolværksbillens gange?

Larverne lever ikke i veldefinerede tunneler, men i brede kamre, der følger årerne i træet. Gangene er fyldt med et hærdet, leragtigt boremel afvekslende med propper af trævlede gnavspåner.

Hvad er forskellen på bolværksbille og rådborebille?

Fugtens tilstand. Bolværksbillen kræver træ, der aldrig tørrer ud og har et aktivt rådangreb. Rådborebillen flytter først ind, når rådangrebet er gået i stå og træet er tørret — dens larver tåler ikke vådt træ.

Eksterne kilder

Del artiklen

Facebook X LinkedIn WhatsApp E-mail