Brun pelsklanner: billen i vindueskarmen

Brun pelsklanner er den 3-4 mm store bille med brune dækvinger og sort forkrop, som rigtig mange danskere finder i vindueskarmen uden at vide hvad det er. Den kom til landet i 1963, er i dag almindelig i mange hjem — og den er én af de få biller, der kun kan formere sig indendørs.

Billen i vindueskarmen

Den voksne brune pelsklanner (Attagenus smirnovi) er 3-4 mm lang. Dækvingerne, som ligger hen over bagkroppen, er brune, mens hoved og forkrop er sorte eller mørkebrune.

De voksne biller er aktive dyr, som flyver udmærket, og man finder dem ofte i vindueskarmene, fordi de søger mod lyset. Det er den mest almindelige måde at møde arten på — se også insekter i vindueskarmen, hvis du vil have hele rækken af dyr, der ender netop dér.

Hvor den kommer fra

Arten stammer oprindeligt fra Afrika. I Europa dukkede den op første gang i 1961, hvor E.S. Smirnov fandt et eksemplar i Moskva — deraf artsnavnet smirnovi. I Danmark så man den første brune pelsklanner i 1963 i Herlev, og siden har den spredt sig til hele landet.

Spredningen sker mest ved, at biller eller larver transporteres fra sted til sted med varer, møbler eller tæpper. På varme sommerdage kan billerne flyve fra et hus til et andet, og i en beboelsesejendom kan de bevæge sig fra en lejlighed til en anden via rørgennemføringer eller sprækker.

Derfor kan den kun formere sig indendørs

Den brune pelsklanner hører hjemme i tropiske områder og trives bedst ved en temperatur på omkring 24 °C. På vore breddegrader kan den derfor udelukkende formere sig indendørs i opvarmede lokaler.

Hunnerne lægger omkring 50 æg, og ved stuetemperatur varer udviklingen fra æg gennem larvestadierne til voksent individ et halvt års tid. Det betyder, at en bestand i en bolig bygger sig langsomt op — og at den ikke forsvinder af sig selv om vinteren, som mange andre insekter gør.

Det er også forklaringen på, at antallet kan stige over år i samme bolig uden nogen ydre kilde. Den behøver ikke komme ind igen; den er allerede inde.

Larven og hårdusken

Larverne er gyldenbrune og kan blive op til 8 mm lange. Kendetegnet er en penselformet hårdusk i bagenden — den er det sikreste, man kan gå efter, og den findes hos begge pelsklannerarter.

Larverne opholder sig i revner og sprækker og lever i det skjulte af tilfældige organiske rester: døde insekter, frø og krummer. De klassiske gemmesteder er revner i køkkenskabe og ved fejelister — og under ting, der står stille i lang tid.

Finder du en behåret larve i tøjet frem for i en sprække, er det oftere en tæppebille. Er der huller i uldne tekstiler, er spørgsmålet et andet — se huller i tøjet, hvor hullets form afgør, om det er møl eller biller.

Gør den skade på tøj?

Her skal man være præcis. Fra udlandet er der rapporter om, at brune pelsklannere kan optræde som skadedyr, der gnaver i uld, fjer og huder, og museer har haft problemer med dem — også på insektsamlinger, frøsamlinger og herbarier.

Men i Danmark har Skadedyrlaboratoriet aldrig hørt om alvorlige skader forvoldt af denne efterhånden meget almindelige bille. Det kan ikke udelukkes, at den kan finde på at gnave i tekstiler, men det normale er, at man finder den i sprækker, hvor den lever af krummer og døde insekter.

Til sammenligning er den almindelige pelsklanner (Attagenus pellio) — som kendes på hvide pletter midt på dækvingerne og en brun, lådden larve på op til 1 cm — reelt et tekstilskadedyr. Dens larver kan angribe uldne tekstiler, natursilke, skind og insektsamlinger, og hunnen lægger sine 50-100 æg i muse- eller fuglereder, hvorfra både biller og larver kan vandre ind i beboelsen.

Sådan holder du antallet nede

1. Støvsug i revner og sprækker — i skabe, skuffer, langs paneler og ved fejelister. Det er den indsats, der virker, og i de fleste tilfælde er den nok.
2. Flyt det, der står stille. Vasketøjskurve, løse tæpper og kasser under sengen skal flyttes jævnligt, så der kan støvsuges under dem. Det er præcis dér, larverne får fred.
3. Find fuglereder på huset, hvis det er den almindelige pelsklanner. Rederne bør fjernes, når fuglene er færdige med at yngle — se fuglemider for de øvrige dyr, der følger med en rede.
4. Behandl uldne tekstiler, hvis der er skader: bank, børst, vask, frys eller rens dem grundigt.
5. Brug midler sidst og målrettet. Optræder billerne i generende antal, kan revner og sprækker behandles med et middel beregnet til krybende insekter — og behandlingen må kun foregå, hvor fødevarer ikke kommer i kontakt med midlet.

Det er praktisk umuligt helt at forebygge brun pelsklanner i en opvarmet bolig, men hyppig og grundig støvsugning holder antallet nede. Det er den realistiske målsætning.

Forveksling med tæppebille og klædemøl

De tre bliver forvekslet konstant, og indsatsen er ikke helt den samme. Klædemøl laver kantede, uregelmæssige huller og efterlader spindetråde; billelarver laver runde huller og efterlader tomme larvehuder. De tomme larvehuder er i øvrigt det, der oftest røber pelsklannerens tilstedeværelse.

Og en detalje, der overrasker: den voksne pelsklanner kan ikke leve af de samme materialer som larverne. Om sommeren findes de voksne biller ofte på blomstrende planter, hvor de æder pollen og nektar. Det er larven, der er skadedyret — billen er blot beviset på, at der har været en.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den lille brune bille i vindueskarmen?

Meget ofte en brun pelsklanner: 3-4 mm, brune dækvinger og sort eller mørkebrun forkrop. Den flyver godt og søger mod lyset, og derfor ender den netop i vindueskarmen.

Gnaver brun pelsklanner i tøjet?

I Danmark er der aldrig rapporteret alvorlige skader fra arten, selvom det ikke kan udelukkes. Den almindelige pelsklanner med hvide pletter på dækvingerne er derimod et reelt tekstilskadedyr.

Hvor kommer larverne fra, når jeg ikke har haft biller?

De kan være kommet ind med møbler, tæpper eller varer, eller fra en nabolejlighed via rørgennemføringer. Da udviklingen tager omkring et halvt år ved stuetemperatur, kan bestanden have været der længe, før du ser den.

Hvad er den lille larve med hår i bagenden?

En pelsklannerlarve. Den penselformede hårdusk i bagenden er kendetegnet. Den brune pelsklanners larve er gyldenbrun og op til 8 mm; den almindelige pelsklanners er brun, lådden og op til 1 cm.

Skal jeg sprøjte hele boligen?

Nej. Grundig og hyppig støvsugning i revner og sprækker er i de fleste tilfælde tilstrækkeligt i en privat husholdning. Er antallet generende, behandles kun revner og sprækker — aldrig hvor fødevarer kan komme i kontakt med midlet.