Husfårekylling: sangen, varmen og navnets oprindelse

Hører du en vedvarende, kyllingeagtig pippen fra et hjørne af huset, kan det være en husfårekylling. Den er cirka 2 cm, harmløs, og den kræver varme: om vinteren kan den i Danmark kun klare sig i opvarmede lokaler. Det er derfor, den findes i bagerier, fyrrum og ved affaldsbunker — og det er også hele nøglen til at slippe af med den.

Sangen og navnet

Husfårekyllingen (Acheta domestica) er nært beslægtet med græshoppen og har ligesom denne det bageste par ben udviklet som springben. De voksne er cirka 2 cm lange, lyst gråbrune med sorte tegninger på bryst og hoved. De har to par vinger, hvoraf det bageste bruges til at flyve med.

Ligesom græshopper kan de voksne hanner “spille” ved at gnide dækvingerne mod hinanden. Sangen, som blandt andet skal tillokke hunnerne, kan godt minde om kyllingepippen — og det er det, en del af navnet hentyder til.

Stavelsen “får” skulle være afledt af det oldnordiske ord far, som betyder at skade eller varsle ondt. Man tog nemlig i ældre tider varsler af dyrenes sang. Navnet er altså ikke en beskrivelse af dyret, men et levn fra en tid, hvor en fårekylling i huset betød noget.

Kun hannerne synger, og de synger for at tilkalde hunner. Én vedvarende sang fra samme sted betyder derfor sandsynligvis ét dyr — ikke en bestand.

Varmen afgør alt

Husfårekyllingen kræver varme. I sommermånederne kan den leve i det fri, men om vinteren er den her i landet afhængig af opvarmede lokaliteter og kan kun klare sig udendørs på helt specielle steder — for eksempel i affaldsbunker, hvor temperaturen på grund af gæringen er høj. Nogen kulde kan den dog tåle: en fårekylling kan godt overleve flere timers ophold ved frostgrader.

Temperaturen styrer også, hvor hurtigt den formerer sig. Ved almindelig stuetemperatur på 20 °C bliver fårekyllingen kønsmoden på cirka 10 måneder; ved 30 °C tager udviklingen kun et par måneder.

Det er den forskel, der afgør, om et fund er en enkelt gæst eller begyndelsen på noget. I en almindelig opvarmet bolig går det langsomt. I et fyrrum, en industribageri eller ved et varmerør går det hurtigt.

Æg, føde og hvorfor den er i fugtige hjørner

Hunnerne lægger i gennemsnit cirka 100 æg, som anbringes i fugtig jord, sand eller lignende. Hvor forholdene tillader det, foregår forplantningen året rundt. Udviklingen fra æg til voksen går gennem en række nymfestadier, som ligner mindre udgaver af den voksne — så små og store dyr på samme sted er én art i forskellige aldre.

Fårekyllinger kan ernære sig af næsten alle former for organisk stof, og det er derfor de trives, hvor der er både varme og spild: bag et komfur, i et fyrrum, ved en affaldsbeholder.

Kombinationen af krav — varme og fugtig jord eller sand til æggene — er både forklaringen på fundet og vejen til at fjerne det.

Sådan gør du

1. Find den varme. Er der et fyrrum, et varmerør, en teknikskakt eller et sted, hvor gæring giver varme? Der er kernen.
2. Fjern æglægningsstedet. Fugtig jord eller sand indendørs — i en urtepotte, en gulvbrønd, en sandkasse i et udhus — er det, hunnen skal have. Uden det kommer der ingen næste generation.
3. Ryd spildet op. Organisk materiale er føden, og et rent gulv bag komfuret er den billigste indsats, der findes.
4. Én sang: fang dyret. Er der én han, der synger, kan man ofte finde og sætte det ud. Det er hurtigere end nogen behandling.

Er lyden i stedet en fin, tør kradsen om natten frem for en tone, er det ikke en fårekylling — se mus på loftet. Og er det et stort langbenet insekt, der klapper rundt om lampen i august, er det et stankelben, som hverken synger eller bider.

Ofte stillede spørgsmål

Er husfårekyllinger farlige?

Nej. De bider ikke, stikker ikke og gør ingen skade på bygningen. Generen er sangen, som kan være vedvarende og svær at lokalisere.

Hvorfor synger fårekyllingen?

Det er hannerne, der spiller ved at gnide dækvingerne mod hinanden, blandt andet for at tillokke hunnerne. Sangen minder om kyllingepippen — deraf en del af navnet.

Kan husfårekyllinger overleve en dansk vinter?

Ikke udendørs under almindelige forhold. Om vinteren er den afhængig af opvarmede lokaliteter og klarer sig kun udendørs på særlige steder som affaldsbunker, hvor gæringen giver varme. Den tåler dog flere timers frost.

Hvor hurtigt formerer de sig?

Det afhænger helt af varmen. Ved 20 °C bliver dyret kønsmodent på cirka 10 måneder; ved 30 °C tager det kun et par måneder. I en almindelig bolig går det derfor langsomt.

Hvor lægger de æg?

I fugtig jord, sand eller lignende — i gennemsnit cirka 100 æg pr. hun. Fjerner man den fugtige jord indendørs, kommer der ingen næste generation, uanset hvor varmt der er.

Eksterne kilder

• Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet: Husfårekylling — sangen og navnets oprindelse, varmekravet, de 10 måneder mod et par måneder, og æglægning i fugtig jord.