Jordbier er enlige bier, der graver hver sit lille redehul i jorden — og de bør blive, hvor de er. De stikker yderst sjældent, nogle arter har en brod, der ikke kan trænge gennem menneskehud, og de gør ingen skade på plænen. De mange huller ser ud som en koloni, men hver bi bor for sig selv.
Sådan ser en jordbi-koloni ud
Jordbierne har hver sit lille indgangshul på 5–10 mm, ofte med en lille vold af finkornet sand omkring, og man finder mange huller inden for et lille område. Det ligner et koloniboende samfund, men er det ikke: hver hun graver sin egen gang, fylder den med pollen og lægger sine æg alene.
Det er den vigtigste forskel til et jordhvepsebo, som har én indgang med tæt trafik ud og ind, og hvor hundredvis af individer forsvarer samme rede. Har du ét travlt hul frem for tyve rolige, skal du læse hvepsebo i jorden i stedet.
| Jordbier | Jordhvepse | |
|---|---|---|
| Antal huller | Mange, spredt | Ét |
| Hulstørrelse | 5–10 mm | 2–4 cm |
| Forsvarer boet | Nej | Ja, kraftigt |
| Sæson | April–juni | Juli–september |
| Behåring | Tæt, pelset | Glat og skinnende |
Stikker de?
Meget sjældent. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening stikker de enlige bier yderst sjældent, og nogle arter har så lille en brod, at den slet ikke kan trænge gennem menneskehud. De har heller ikke modhager på brodden som honningbier, så de dør ikke af at stikke.
Forklaringen ligger i biologien: en enlig bi har ingen koloni og intet forråd at forsvare. Bliver hun forstyrret, flyver hun væk. Det er derfor, man kan gå og slå græs oven over en jordbi-koloni uden at der sker noget — og også derfor at “bekæmpelse” er et unødvendigt ord her.
Sæsonen er kort
De fleste jordbier flyver om foråret, typisk fra april til juni, hvor de skal have pollen til æggene, mens frugttræer og pil blomstrer. Derefter er de voksne væk, og resten af året sidder næste generation som larver nede i gangene. Hullerne står tilbage, men aktiviteten er slut.
Det betyder i praksis, at hvis hullerne generer dig, behøver du sjældent gøre noget: om et par uger er der ingen bier i luften. Til sammenligning holder myrer i græsplænen hele sommeren og bygger reelle bo, der løfter fliser og tørv.
Derfor er de værd at have
- De bestøver — enlige bier er blandt de mest effektive bestøvere pr. individ, fordi de bærer pollen løst i pelsen
- De gør ingen skade på græsset — gangene er tynde og punktvise, og de skærer ingen rødder over
- De trækker ikke andet til, som en fødekilde ellers gør. Modsat spildt fuglefoder, se rottesikret foderbræt
- De vender tilbage til samme sted år efter år, hvilket i praksis betyder at en bar plet i plænen bliver til en fast, gratis bestøverkoloni
Der er fundet knap 290 arter af bier i Danmark, og langt de fleste er enlige. Flere af dem er i tilbagegang, og en solrig, tørt liggende plet jord er en af de ting, en almindelig have kan tilbyde dem uden omkostninger.
Hvis du er nødt til at grave
- Vent til efter juni, hvor de voksne har fløjet, hvis det kan udskydes
- Hold en halv til trekvart meters afstand til hullerne, når du graver — jordbierne vender tilbage til samme område år efter år, og gangene er dybere, end hullet antyder
- Undgå at vande området kraftigt. Jordbier vælger tørre, solvendte pletter, og vand ødelægger gangene
- Læg ikke fliser eller barkflis ud over pletten, hvis du gerne vil have dem tilbage. Vil du ikke have dem, er netop det den mest skånsomme løsning
Hvis pletten skal blive plæne, er det bedste greb at få græsset til at lukke jorden af sig selv: eftersåning, en anelse højere klippehøjde og topdressing. Samme værktøjskasse som ved mos i græsplænen.
Hvad der ikke skal gøres
Der findes ikke et godkendt middel til at bekæmpe jordbier i en privat have, og der er ingen faglig grund til at ville det. Kogende vand i hullerne og gift beregnet til andre insekter rammer bestøvere, der gør nytte, og løser ikke noget: nye hunner vælger samme sted næste forår, fordi det er jordens karakter, der er attraktiv.
Vi har ikke kunnet finde dokumentation for, at jordbier generelt er fredet i Danmark, og vi påstår det derfor ikke. Men fagligt er svaret det samme uanset juraen — det er en harmløs bestøver i en plæne, ikke et skadedyr.
Er dyrene i stedet honningbier — en tæt klump på en gren eller en jævn strøm ind i ét hul — skal du ringe til en biavler frem for et skadedyrsfirma, og de henter dem oftest gratis: se fjernelse af bikube.
Forveksles de med hvepse, er det værd at vide, at “jordhvepse” slet ikke er en art, men blot gedehamse med bo i jorden — og at jordbier til gengæld er over 50 selvstændige arter. Se jordhvepse.
Kanel i store mængder
Vi sælger kanel i sække frem for krydderiglas. Langt det meste går til 25 kg-klassikeren til 25-års fødselsdagen, hvor hele mængden skal bruges på én dag. Skal du bruge kanel til noget andet, kan du vælge vægt direkte på produktsiden eller se hele udvalget i butikken.
Vores kanel er ikke fødevaregodkendt — læs hvorfor her.
Ofte stillede spørgsmål
Stikker jordbier?
Yderst sjældent. Nogle arter har en brod, der ikke kan trænge gennem menneskehud. De har intet fælles bo at forsvare, så de flyver væk frem for at angribe.
Ødelægger de græsplænen?
Nej. Gangene er tynde og punktvise, og græsrødderne bliver ikke skåret over. Ser plænen slidt ud omkring hullerne, skyldes det oftest tørhed eller slid — det samme, der gjorde pletten attraktiv for bierne.
Hvor længe er de aktive?
Typisk april til juni. Derefter er de voksne væk, og hullerne står tomme resten af året, mens næste generation udvikler sig nede i jorden.
Kommer de igen næste år?
Ja, samme sted. Jordbier vælger jord med den rigtige struktur og solvending, og pletten forbliver attraktiv. Vil du ikke have dem, skal jorden dækkes — ikke bierne fjernes.
Hvordan ved jeg, om det er bier eller hvepse i jorden?
Tæl hullerne. Mange små huller på 5–10 mm er jordbier. Ét hul på flere centimeter med tæt trafik og aggressiv adfærd er et jordhvepsebo, og det skal håndteres helt anderledes.
Senest opdateret 08-09-2026.