Sidder der hundredvis af fluer i en klump på loftet eller i et uopvarmet værelse, er det med stor sandsynlighed klyngefluer. Det er den mest harmløse flue, du kan have i huset: den rører ikke mad, lægger ikke æg indendørs og gør ingen skade på bygningen. Til gengæld kommer den igen næste år — og til det samme hus.
Sådan kender du den
Klyngefluen (Pollenia rudis) hører til spyfluernes familie, men den ligner ikke de metalskinnende spyfluer, og den lever helt anderledes. Den ser nærmest ud som en stor, kluntet stueflue, og tre kendetegn afgør sagen:
- Små gyldne hår på forkroppen — det tydeligste kendetegn
- Uregelmæssige, lyse tegninger på bagkroppen
- Vingerne dækker næsten hinanden, når den hviler
Er fluen 8-9 mm, glat og grå og optræder i køkkenet omkring mad, er det derimod en stueflue — se fluer i huset. Og er der hvide larver med i billedet, er det en helt anden historie: maddiker i huset.
Larverne er snyltere i regnorme
Her adskiller klyngefluen sig fra hele resten af familien. Larverne lever ikke i ådsler, men som snyltere i regnorme. Æggene lægges enkeltvis i revner i jorden, og når de klækker efter et par dage, borer larven sig ind i en regnorm. Opholdet i ormen tager et par uger, hvorefter larven forlader sin vært og forpupper sig i jorden. Efter endnu et par uger kommer den voksne flue op.
Om sommeren holder de voksne fluer til udendørs — på blomster, hvor de suger nektar, og på frugter og andre plantedele. Man ser dem sjældent, og de er ikke et problem på den årstid.
Hvorfor de samler sig i dit hus om efteråret
De fleste danske fluearter overvintrer som larver eller pupper. Klyngefluen står den kolde tid igennem som voksen flue, og det er hele forklaringen på det, du ser.
Sidst på efteråret søger de efter et overvintringssted. Det kan være sprækker og hulrum under træbark — eller uopvarmede rum, kroge og lofter i huse. På denne årstid kan man se dem i store mængder på ydermurene, oftest hvor murene er solbeskinnede, inden de søger indendørs gennem revner og sprækker og samler sig i de klynger, som har givet dem navnet.
Og så det, der overrasker folk mest: der er en tendens til at søge de samme steder hen år efter år — et fænomen man har svært ved at forklare tilfredsstillende. Har du haft klyngefluer på loftet i år, kan du regne med at se dem igen.
Er stedet koldt eller varmt? Det afgør, om du mærker dem
Er overvintringsstedet køligt, sidder fluerne ubevægelige til om foråret, hvor de liver op og søger mod lyset. Så mærker man dem kun, hvis man går derop.
Opvarmes lokalet, kan de imidlertid kravle frem og blive aktive når som helst vinteren igennem. Det er derfor, klyngefluer typisk bliver et problem, når et loftsrum bliver inddraget, isoleret eller varmet op — eller når solen står på taget en mild januardag. De tiltrækkes ikke af fødevarer og lægger ikke æg indendørs, så de kravler bare rundt og dør efterhånden på vindueskarmene.
Hvad du kan gøre
Klyngefluer er ikke på nogen måde skadelige for mennesker eller bygninger. De kan til gengæld være årsag til en del irritation i de huse, de vælger til vinterkvarter, og det er en reel gene, når det er hundredvis ad gangen.
- Støvsug klyngen. Det er den enkleste og mest effektive handling, og den kan gentages, når der kommer flere.
- Tætn i det tidlige efterår, før de søger ind. Revner ved tagfod, udhæng, vindskeder og omkring loftslemme er vejen. Efter de er kommet ind, er tætning uden virkning — så lukker man dem bare inde.
- Regn med gentagelse. Fordi de vender tilbage til samme hus, er tætning en investering, der betaler sig over flere år, mens støvsugning er noget, man gør hver vinter.
Der er ingen grund til at bekæmpe dem kemisk. De formerer sig ikke indendørs, bestanden i dit hus vokser ikke, og de forsvinder af sig selv om foråret.
Kanel i store mængder
Vi sælger kanel i sække frem for krydderiglas. Langt det meste går til 25 kg-klassikeren til 25-års fødselsdagen, hvor hele mængden skal bruges på én dag. Skal du bruge kanel til noget andet, kan du vælge vægt direkte på produktsiden eller se hele udvalget i butikken.
Vores kanel er ikke fødevaregodkendt — læs hvorfor her.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er klyngefluer?
Klyngefluen (Pollenia rudis) er en flue i spyfluernes familie, som overvintrer som voksen. Sidst på efteråret søger den ind i uopvarmede rum og lofter og samler sig i store klynger — derfor navnet.
Er klyngefluer farlige?
Nej. De er ikke på nogen måde skadelige for mennesker eller bygninger. De tiltrækkes ikke af fødevarer og lægger ikke æg indendørs. Generen er antallet, ikke dyret.
Hvordan kender jeg en klyngeflue fra en stueflue?
Klyngefluen er større og mere kluntet, har små gyldne hår på forkroppen og lyse, uregelmæssige tegninger på bagkroppen, og vingerne dækker næsten hinanden, når den hviler. Stuefluen er 8-9 mm, glat og grå — og den vil ind i køkkenet.
Hvorfor kommer de igen hvert år?
Fordi klyngefluer har en tendens til at søge de samme overvintringssteder år efter år. Det er ikke fluerne fra sidste år, men nye fluer, der vælger det samme hus — og forklaringen på fænomenet er ikke kendt.
Skal jeg bekæmpe klyngefluer med gift?
Nej, det er der ingen grund til. De yngler ikke indendørs, så bestanden i huset vokser ikke, og de dør eller flyver ud af sig selv om foråret. Støvsug klyngen, og tætn i det tidlige efterår, hvis du vil undgå dem næste år.
Eksterne kilder
- Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet: Klyngeflue — kendetegn, snylteriet i regnorme og overvintringen.