Trips er kun cirka 2 mm, men de sætter et umiskendeligt spor: angrebne blade og blomster får et sølvglinsende udseende, fordi der trænger luft ind i de tømte celler. Indendørs finder man dem tit på de mærkeligste steder — bag tapetet eller bag glasset i en billedramme — og udendørs kan de på en lun, stille dag optræde i uhyre mængder.
Navnene fortæller historien
Trips (Thysanoptera) kaldes også blærefødder eller frynsevinger. Forklaringen på disse navne er, at deres ben ender i en hæfteblære, og at deres smalle vinger er kantet af en hårfrynse.
De har også været kaldt kolerafluer, fordi de optrådte i meget stort antal i København i koleraåret 1853, og man fejlagtigt satte dem i forbindelse med sygdommen. Et andet populært navn er tordenfluer, og det skyldes, at de ofte går på vingerne på varme dage, hvor der er optræk til torden. Her i landet findes mere end 100 forskellige arter.
Hvad de gør ved planterne
De fleste tripsarter er knyttet til planter, hvor de lever af at suge saft. Det er sugningen, der giver det karakteristiske tegn: angrebne blade og blomster får ofte et særpræget sølvglinsende udseende, fordi der trænger luft ind i de tømte celler. Ser du sølvskær eller sølvgrå stribning på bladene frem for gule pletter eller spind, er trips en stærk mistanke.
Nogle arter kan optræde som ret alvorlige skadedyr, især på prydplanter og ikke mindst i væksthuse. På den anden side har en del trips betydning for forskellige vilde planters bestøvning — så det er ikke en gruppe, man ønsker væk fra haven som helhed.
Formeringen forklarer, hvorfor et angreb i et væksthus kan løbe: æggene udvikles normalt uden befrugtning, idet trips-hanner meget sjældent optræder, og æggene anbringes med en savtandet læggebrod inde i plantevævet, hvor larverne udvikles. Æggene sidder altså beskyttet mod alt, hvad man sprøjter på overfladen.
Trips eller spindemider eller bladlus?
| Trips | Spindemider | Bladlus | |
|---|---|---|---|
| Tegn på bladet | Sølvglinsende flader og striber | Gule prikker, senere gråt og tørt | Klistret honningdug |
| Spind | Nej | Ja, fint spind på bladundersiden | Nej |
| Hvor dyret sidder | Løber på bladet, springer | Bladundersiden, næsten usynlige | I kolonier på skud og knopper |
| Æggenes placering | Inde i plantevævet | På bladet | Levendefødte unger |
| Læs mere | Denne side | Spindemider | Bladlus på stueplanter |
Skal du gøre noget ved et angreb på levende planter, er nyttedyr en reel mulighed i et lukket rum som et drivhus — se nyttedyr i drivhuset for hvordan den slags indsats fungerer, og hvilke grænser den har.
Trips indendørs og på mennesker
Trips er ikke specielt gode flyvere. De går normalt kun på vingerne på stille, varme dage — men på sådanne dage kan de til gengæld optræde i uhyre mængder. Det er dér, de kommer ind.
De er irriterende at få på sig på grund af den kriblende fornemmelse, de kan give på huden. Og selvom de er plantesugere, kan de finde på at bore munddelene ind i huden på folk; hos nogle giver det hudirritationer med rødme og kløe. Trips kan foretage spring ved at slå bagkroppen mod underlaget, og det leder tanken hen på lopper — men de har intet med lopper at gøre.
Deres tendens til at krybe ind i snævre hulrum gør, at man ofte finder dem indendørs bag tapet, bag glasset på billeder og lignende steder. Det er sjældent et problem — men det er forklaringen på de små mørke dyr i billedrammen, som ellers er svære at forstå.
Hvad der kan gøres
Det er nærmest umuligt at holde tripsene ude af beboelsen. Almindeligt fluenet går de igennem — de er for små. Holder man vinduer og døre lukket på de dage, hvor de sværmer, kan det mildne plagen, og det er reelt den mest effektive forholdsregel.
Trips, der er kommet ind udefra, dør normalt af sig selv i løbet af kort tid. Et generende stort antal i huset kan bekæmpes ved at sprøjte med et middel mod flyvende insekter — men det er en enkeltdags-løsning på en enkeltdags-plage.
På planter er det en anden sag, fordi æggene sidder inde i vævet. Her handler det om gentagelse over uger og om at behandle hele planten, ikke kun det blad, hvor man ser skaden. Vi sælger kanel, og vi gør ikke gældende, at den virker mod trips — der er ikke noget duftspor at bryde, som der er hos myrer.
Kanel i store mængder
Vi sælger kanel i sække frem for krydderiglas. Langt det meste går til 25 kg-klassikeren til 25-års fødselsdagen, hvor hele mængden skal bruges på én dag. Skal du bruge kanel til noget andet, kan du vælge vægt direkte på produktsiden eller se hele udvalget i butikken.
Vores kanel er ikke fødevaregodkendt — læs hvorfor her.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er trips?
Trips (Thysanoptera) er cirka 2 mm store insekter, også kaldet blærefødder eller frynsevinger. Der findes mere end 100 arter i Danmark. De fleste lever af at suge saft af planter.
Hvordan ser jeg, at det er trips på min plante?
På sølvskæret. Angrebne blade og blomster får et særpræget sølvglinsende udseende, fordi der trænger luft ind i de tømte celler. Er der fint spind på bladundersiden i stedet, er det spindemider.
Hvorfor kaldes trips tordenfluer og kolerafluer?
Tordenfluer, fordi de går på vingerne på varme dage med optræk til torden. Kolerafluer, fordi de optrådte i meget stort antal i København i koleraåret 1853, hvor man fejlagtigt satte dem i forbindelse med sygdommen.
Kan trips bide mennesker?
De er plantesugere, men de kan bore munddelene ind i huden, og hos nogle giver det rødme og kløe. Den mest almindelige gene er dog den kriblende fornemmelse, når man får dem på sig.
Kan jeg holde trips ude med insektnet?
Nej, ikke med almindeligt fluenet — de er små nok til at gå igennem. Det, der virker, er at holde vinduer og døre lukket på de stille, varme dage, hvor de sværmer.
Eksterne kilder
- Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet: Trips — navnene, sølvglinsen, æglægning i plantevævet, koleraåret 1853 og hvorfor fluenet ikke holder dem ude.