Anmeld rotter: din pligt og kommunens opgave

Ser du en rotte, skal du anmeld rotter til kommunen — og du skal ikke selv i gang med gift. Rottebekæmpelse er en kommunal opgave i Danmark, den er betalt kollektivt over ejendomsskatten, og de midler, der virker mod rotter, kræver autorisation at bruge. Din opgave er anmeldelsen og de fysiske ændringer omkring huset.

Anmeldelsen: hvad du skal gøre

1. Anmeld til din kommune. Alle kommuner har en digital anmeldelse på deres hjemmeside, og den kan også findes via borger.dk. Anmeldelsen er gratis.
2. Beskriv hvad du har set og hvor. Rotte eller ekskrementer, indendørs eller udendørs, i kælder, i haven, ved kompost eller ved kloak. Det afgør, hvor hurtigt der kommer nogen.
3. Anmeld også, hvis du kun har fundet spor. Gnav, ekskrementer på størrelse med et olivenkerne-fragment, fedtede løbespor langs vægge — det tæller.
4. Vent med at ændre noget ved kloakken, indtil bekæmperen har set det. Kilden er tit netop dér, og et lukket hul flytter blot dyrene.

Er du i tvivl om, hvad du har set, så start i rotter eller mus — forskellen er stor, og mus er ikke omfattet af anmeldelsespligten.

Hvorfor du ikke selv skal bruge gift

Rottegift er et biocid, og de aktivstoffer, der bruges mod rotter, må kun anvendes af personer med autorisation til rottebekæmpelse. Det er ikke en formalitet, og der er tre grunde til reglen:

• Sekundær forgiftning. Et forgiftet dyr bliver ædt af en kat, en hund, en ugle eller en rovfugl, og giften følger med.
• Resistens. Ukorrekt og gentagen brug af de samme aktivstoffer opbygger modstandsdygtige bestande, og så virker midlerne ikke, når de er nødvendige.
• Det virker ikke uden årsagsarbejde. Gift uden at finde kilden giver en pause. Kilden er næsten altid foder, affald eller en defekt kloak.

Det, du kan gøre selv, er alt det fysiske: fjerne føde, lukke huller og ændre indretningen omkring huset. Se rotter i haven og rottesikret foderbræt.

Hvad kommunen gør

Kommunen har pligt til at bekæmpe rotter, og bekæmpelsen finansieres kollektivt over ejendomsskatten. Der kommer altså ikke en regning for besøget. Bekæmperen finder årsagen, opstiller foranstaltninger og følger op.

Til gengæld kan kommunen også pålægge dig at udføre nødvendige foranstaltninger — for eksempel at reparere en defekt kloak, sikre en kompostbeholder eller stoppe en fodring, der skaber tilhold. Det er samme mekanik som ved skadedyr i ejendomme generelt, se skadedyr: lejer eller udlejer.

Bemærk også bestemmelsen om fodring: ingen må ved udlægning af foder eller på anden måde skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når det medfører ulemper for omgivelserne. Det er den regel, der bliver relevant, når én beboers fuglefodring giver rotter i hele kvarteret.

Hvad en rottespærre er

En rottespærre er en mekanisk enhed, der monteres i stikledningen fra ejendommen til hovedkloakken. Den har et klap, der kun kan åbne den ene vej: spildevand kan løbe ud, men rotter kan ikke gå op.

Fire ting er værd at vide, før man beslutter sig:

• Den skal monteres af en autoriseret kloakmester. Det er ikke en gør-det-selv-opgave — placeringen i ledningen afgør, om den virker.
• Den skal vedligeholdes. Et klap, der sætter sig fast i lukket stilling, blokerer afløbet fra huset. Det er den fejl, der koster penge.
• Den løser ikke et rotteproblem inde i huset. Den lukker vejen fra kloakken — ikke fra haven, taget eller nabogrunden.
• Kommuner monterer dem på egne bygninger som skoler, daginstitutioner og plejehjem. På private ejendomme er det frivilligt, og nogle kommuner har tilskudsordninger — spørg din egen.

Kloakken er den kilde, folk overser

En stor del af rotterne i danske boliger kommer op gennem defekte kloakker: brud på stikledningen, et løst dæksel, en gulvafløbsrist der ikke slutter tæt, eller en nedlagt rørstrækning, som ikke er blevet effektivt lukket. Den sidste er værd at huske, fordi den også er indgangen for snegle indendørs.

Er der gnav ved et gulvafløb, lugt fra en kælder eller lyde i væggene om natten, er kloakken det første sted at se — ikke det sidste. Lyde over hovedet er en anden sag, se lyde på loftet.

Mens du venter på bekæmperen

1. Fjern al føde. Fuglefoder, faldfrugt, dyrefoder, åben kompost og affaldssække uden låg.
2. Luk affaldet. Låg på spande, og ikke poser stående ude.
3. Ryd op langs soklen, så løbeveje og skjulesteder forsvinder.
4. Sæt ikke fælder op indendørs uden at tænke over børn og husdyr, og brug ikke gift.
5. Fotografér sporene. Det hjælper bekæmperen med at vurdere omfang og alder på angrebet.

Og timingen er værd at kende: rotter har højsæson i haven fra august til oktober, og de søger indendørs fra november til februar. Den billigste indsats ligger derfor i august og september — altså før de leder efter vinterly. Hele årets rytme står i skadedyrskalenderen.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg anmelde rotter?

Ja. Rotter skal anmeldes til kommunen, og anmeldelsen er gratis og digital. Det gælder også, hvis du kun har fundet spor som gnav eller ekskrementer.

Hvad koster kommunal rottebekæmpelse?

Der kommer ikke en regning for besøget — bekæmpelsen er en kommunal opgave, der finansieres kollektivt over ejendomsskatten. Til gengæld kan kommunen pålægge dig at udføre nødvendige foranstaltninger, og de udgifter er dine.

Må jeg selv købe rottegift?

Nej. De aktivstoffer, der bruges mod rotter, må kun anvendes af personer med autorisation. Det handler om sekundær forgiftning af katte, hunde og rovfugle og om resistens i bestanden.

Hvad er en rottespærre?

En mekanisk enhed i stikledningen til hovedkloakken med et klap, der kun åbner udad. Den skal monteres af en autoriseret kloakmester og vedligeholdes — et klap, der sætter sig fast, blokerer husets afløb.

Skal mus også anmeldes?

Nej, anmeldelsespligten gælder rotter. Er du i tvivl om, hvad du har set, afgør størrelsen, halen og ekskrementerne sagen — det står i artiklen om rotter eller mus.