Skadedyr: lejer eller udlejer — hvem har ansvaret?

Spørgsmålet om skadedyr — lejer eller udlejer har et klarere svar, end de fleste tror: i en udlejningsejendom er det som udgangspunkt udlejeren, der skal fjerne dyrene uden udgift for lejerne, når der er tale om et væsentligt problem. Til gengæld har du selv en pligt, der kan koste dig penge, hvis du forsømmer den — nemlig at melde det.

Denne artikel gengiver Skadedyrlaboratoriets fremstilling af lovgrundlaget. Reglerne i lejeloven blev samlet på ny i 2022, så paragrafhenvisninger i ældre kilder passer ikke længere på numrene, selvom indholdet står. Er der penge eller en konflikt i det, så få det bekræftet hos din lejer- eller udlejerorganisation.

Lejebolig: hvad udlejeren skal

Er der konstateret en alvorlig plage af skadedyr i en ejendom, er det efter lejeloven udlejerens pligt at fjerne dyrene uden udgift for lejerne. Bekæmpelse af skadedyr regnes som en del af den renholdelses- og vedligeholdelsespligt, der efter loven påhviler udlejeren, medmindre andet er aftalt.

Reglen er indlysende, når det handler om dyr på ejendommens fællesarealer — duer på loftet eller kattelopper fra vilde katte i kælderen. Men den gælder også i flere tilfælde for dyr, der optræder inde i lejlighederne.

Baggrunden er udlejerens pligt til at sørge for god orden, herunder renlighed i ejendommen. Det fortolkes i praksis sådan, at ejendommen har udryddelsespligt, når det drejer sig om væsentlige skadedyrproblemer — typisk en forekomst af væggelus, der breder sig rundt i ejendommen, men også myrer og visse forrådsskadedyr.

Din egen pligt: at melde det

Beboerne har pligt til at melde forekomst af de omtalte typer skadedyr til ejendommen. Det er ikke en formalitet. Undlader man det, kan man pådrage sig et erstatningsansvar, fordi dyrene derved får mulighed for at brede sig, og skaden får et større omfang.

Det er den enkeltoplysning, der oftest kommer for sent. Væggelus i én lejlighed er en behandling; væggelus i seks lejligheder er en sag. Meld det skriftligt, så du kan dokumentere hvornår.

Hvorfor du må lade dem behandle din lejlighed

Enhver beboer må finde sig i bekæmpelsesforanstaltningerne, selvom det tilsyneladende ikke skyldes hans forhold, at dyrene skal bekæmpes. Hensigten med reglen er, at bekæmpelsen skal være effektiv, og det kan den ofte kun blive, når problemet angribes rationelt og kollektivt.

Der er en biologisk grund til det, som er værd at kende: nogle af dyrene flygter til ubehandlede områder under bekæmpelsen, fordi lugten af bekæmpelsesmidler virker afskrækkende på dem. Behandles halvdelen af en opgang, flytter problemet — det forsvinder ikke.

Andels- og ejerbolig: en anden hjemmel

Hvor det drejer sig om en andels- eller ejerbolig, kan lejeloven ikke anvendes. Problemerne er imidlertid de samme, og en rationel bekæmpelse kan ikke gennemføres, hvis enkelte beboere i et kompleks nægter at deltage.

Her findes en anden vej: i tilfælde, hvor en rationel skadedyrsbekæmpelse er umulig at gennemføre, fordi enkelte beboere nægter at være med, kan kommunalbestyrelsen pålægge vedkommende at deltage. Hjemlen ligger i bekendtgørelsen om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m., hvor kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til udryddelse af skadedyr.

I praksis betyder det, at en enkelt nabo ikke kan blokere en fælles behandling i det uendelige. Vejen går gennem kommunen og ikke gennem foreningens generalforsamling.

Fodring af fugle og katte

Samme bekendtgørelse fastslår, at ingen ved udlægning af foder eller på anden måde må skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når det medfører ulemper for omgivelserne.

Det er den bestemmelse, der bliver relevant, når en enkelt beboers fuglefodring giver rotter, mus eller fuglelopper i hele ejendommen. Se også rottesikret foderbræt, hvis fodringen skal fortsætte på en måde, der ikke skaber problemet.

Uenighed: huslejenævnet

Tvister mellem en lejer og en udlejer om bekæmpelse af skadedyr afgøres af huslejenævnet i kommunen. Det er den rette adresse — ikke kommunens tekniske forvaltning og ikke en klage til bekæmpelsesfirmaet.

Råd og vejledning kan i øvrigt søges hos lejer- og udlejerorganisationer, som kender praksis på området.

Hvad der ikke er udlejerens

Reglerne handler om væsentlige skadedyrproblemer. En enkelt husedderkop, et par klyngefluer i et vindue eller en løbebille, der er kommet ind fra haven, er ikke en plage — det er almindelige gæster, og de forsvinder af sig selv.

Grænsetilfældene handler tit om fugt frem for dyr. Skyldes sølvkræ eller skimmelbiller en byggeteknisk fugtskade, er det fugtsagen og ikke dyrene, der skal rejses — og der findes en særskilt vej for skimmel i lejebolig, som skimmelsvamp og forsikring gennemgår.

Ofte stillede spørgsmål

Skal udlejeren betale for at fjerne væggelus?

Ved et væsentligt problem, som breder sig i ejendommen, ja — bekæmpelsen skal efter lejeloven ske uden udgift for lejerne. Meld det til ejendommen med det samme og skriftligt.

Kan jeg nægte at få min lejlighed behandlet?

Nej. Enhver beboer må finde sig i foranstaltningerne, også når problemet ikke skyldes ens egne forhold. En delvis behandling flytter blot dyrene til de ubehandlede lejligheder.

Hvad gør jeg, hvis udlejeren ikke reagerer?

Send en skriftlig henvendelse med dato og beskrivelse, og bring sagen for huslejenævnet i kommunen, hvis der ikke sker noget. Huslejenævnet er den instans, der afgør den type tvister.

Hvem har ansvaret i en andelsforening?

Lejeloven gælder ikke, så det er foreningens egne regler og en fælles beslutning. Nægter enkelte beboere at deltage i en nødvendig bekæmpelse, kan kommunalbestyrelsen påbyde dem at være med.

Må naboen fodre fuglene, når det giver rotter?

Ingen må ved fodring skabe tilhold for fugle eller omstrejfende dyr, når det medfører ulemper for omgivelserne. Det er kommunen, der håndhæver den bestemmelse.