Mariehøns i huset: derfor kommer de i oktober

Sidder der mariehøns i huset — tit i klumper i et hjørne ved vinduet — er det ikke et angreb, men en overvintring. Mariehøns overvintrer som voksne, og enkelte arter har fundet ud af, at en bygning er et bedre vinterly end løs bark. Siden 2006 har en ny art gjort fænomenet større, og den vender tilbage til samme hus år efter år.

Derfor kommer de i oktober

Langt de fleste arter mariehøns er nyttedyr, som lever af bladlus hen over sommeren. De overvintrer som voksne på beskyttede steder — normalt under bark eller sten.

Enkelte almindelige arter, blandt andre den 2-plettede og den 7-plettede mariehøne, opsøger dog af og til huse og andre bygninger som vinteropholdssted, og her kan de være generende, hvis de er mange. De trænger ind gennem revner og sprækker.

Invasionen sker ret sent på sæsonen — typisk sidst i oktober. Det er derfor arten i USA har fået navnet Halloween-mariehøne.

Hvor i huset de sætter sig

Mariehønsene opholder sig oftest i de kølige dele af bygningen: loft, skunk og kælder. Ind imellem optræder de dog også i beboede rum, og især i slutningen af vinteren kan de trænge ind i beboelsen fra uopvarmede dele af bygningen.

Når de har fundet vej ind, samler de sig ofte i større eller mindre grupper — for eksempel i hjørner nær vinduerne. Det er den klumpvise placering, folk oftest beskriver, og den er helt normal for arten.

Det er samme mønster som hos klyngefluer, der også søger ind i efteråret og samler sig i vindueskarme og på lofter. Se insekter i vindueskarmen for hele selskabet.

Harlekinmariehønen — den nye

I USA og store dele af Europa volder en ikke-hjemmehørende art problemer: harlekinmariehønen (Harmonia axyridis). Den blev fundet udendørs i Danmark for første gang i 2006 og er senere også fundet overvintrende inden døre.

Arten er meget variabel i udseende, og det er netop det, der gør den svær at genkende. Den mest almindelige type i Europa har dækvinger, der varierer fra gul-orange til mørk rød, forsynet med 0-19 sorte prikker. En anden type har sorte dækvinger med to eller flere røde prikker. Den er 5-8 mm lang og 5-7 mm bred.

I Danmark er der minimum to generationer om året, og hunnerne lægger æg i små grupper tæt ved en fødekilde — typisk en bladluskoloni.

Sådan kender du dem fra hinanden

Den store variation betyder, at harlekinmariehønen kan forveksles med hjemmehørende arter. Der er to holdepunkter:

• Den 7-plettede mariehøne er næsten på størrelse med harlekinmariehønen, men dens farvetegning på dækvingerne er meget konstant: syv sorte pletter i et mønster, man ikke finder hos harlekinmariehønen.
• Den 2-plettede mariehøne er ligesom harlekinmariehønen variabel i dækvingernes tegning, men den er mindre.

Er tegningen variabel og billen stor, peger det på harlekinmariehønen. Er der syv pletter i det klassiske mønster, er det den hjemmehørende art.

Gør de skade?

Ikke i huset. De formerer sig ikke indendørs, de gnaver ikke i tekstil, træ eller tørvarer, og de bider ikke. Generne er antallet og synet af dem.

Udenfor er billedet mere sammensat for den nye art. Harlekinmariehønen er et effektivt og grådigt rovdyr, og den kan derfor udkonkurrere andre og mere sjældne arter mariehøns samt andre grupper af insekter. I sensommeren kan den desuden opsøge bløde frugter og bær og ødelægge de produkter, man laver af frugterne — for eksempel vin — fordi den er svær at rense ud og smager dårligt.

Det er værd at holde de to ting adskilt: indendørs er den et gene-problem, udendørs er den et naturproblem. Ingen af dem løses ved at bekæmpe de mariehøns, der sidder i din vindueskarm.

Sådan får du dem ud

1. Støvsug dem op og tøm posen udenfor. Det er hurtigst, og det skader ikke dyrene mere end nødvendigt.
2. Luk revner og sprækker ved vinduer, tagfod og udluftninger inden oktober. Det er den eneste egentlige forebyggelse.
3. Lad dem være, hvor de er, hvis de sidder på et koldt loft eller i en skunk. De gør ingen skade, og de går ud igen om foråret.
4. Undgå at varme rummet op. Varme i de uopvarmede dele af huset vækker dem og sender dem ind i beboelsen sidst på vinteren.
5. Slip ikke enkelte dyr ud midt om vinteren — de overlever bedre i et køligt, frostfrit rum, indtil vejret vender.

Der er ingen grund til at sprøjte. En art, der ikke kan formere sig i boligen, kan ikke opbygge en bestand — modsat brun pelsklanner, som netop kan.

De samme huse hvert år

Et af de mest praktiske træk ved fænomenet er, at de samme huse ofte opsøges år efter år. Det er en fordel: har du haft dem én gang, ved du både hvornår og hvor, og du kan lukke de sprækker, de brugte, i god tid inden næste oktober.

Skadedyrlaboratoriet har tidligere indsamlet oplysninger om fund af overvintrende mariehøns i bygninger for at følge, om den asiatiske art bliver et fast bekendtskab i danske hjem. Har du store forekomster år efter år, er det værd at kontakte Aarhus Universitets skadedyrsafdeling og høre, om de fortsat tager imod observationer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er der mariehøns i mit hus om vinteren?

Fordi mariehøns overvintrer som voksne, og enkelte arter har valgt bygninger frem for bark og sten. De kommer typisk ind sidst i oktober gennem revner og sprækker og samler sig i klumper i hjørner nær vinduerne.

Gør mariehøns skade indendørs?

Nej. De formerer sig ikke inde, de gnaver ikke i noget, og de bider ikke. Generne handler udelukkende om antallet og om, at de kan komme ind i beboede rum sidst på vinteren.

Hvordan kender jeg en harlekinmariehøne?

Den er 5-8 mm lang og 5-7 mm bred, og dækvingerne er meget variable — fra gul-orange til mørk rød med 0-19 sorte prikker, eller sorte med to eller flere røde prikker. Den 7-plettede har derimod altid det samme faste mønster.

Skal jeg dræbe dem?

Der er ikke behov for det. Støvsug dem op og tøm posen udenfor, eller lad dem sidde, hvis de er i et koldt loftsrum. Bekæmpelse med midler giver ingen varig effekt, når dyrene kommer udefra hvert efterår.

Hvorfor kommer de ind i stuen i februar og marts?

Fordi de har overvintret i en uopvarmet del af huset og bliver vækket, når temperaturen stiger. Det er typisk sidst på vinteren, at de trænger fra loft, skunk eller kælder ind i beboelsen.